Back to All Events

Welcome To Slowdown // By Konstantin Déry


  • Frau 25 Pile Allé Frederiksberg, , 2000 Denmark (map)


WELCOME TO SLOWDOWN

 

En soloudstilling af Konstantin Déry
 

Fernisering fredag d. 10. november, 2023. Kl. 17.00-19.00
Udstillingsperiode 10. november - 2. december. 2023


Det er os en stor glæde at kunne invitere til denne 3. soloudstilling med Berlin-based Konstantin Déry. 

Konstantin Déry, Felswatt Im Sonnenlicht, olie på lærred, 220 x 155 cm. 2022


Udstillingen, der har fået titlen, Welcome to Slowdown, peger på det smukke og særlige potentiale ved pausen; i opholdet og i tempoet. Værkerne inviterer til refleksionen og muligheden for at stoppe op og finde langsomheden i en travl hverdag. Samtidig henvises til processen og langsomheden bag Konstantin Dérys praksis. Igennem den helt særlige påføring af malingen med paletkniv og træpinde skaber Déry særlige ru overflademønstre, som videre betones af de overraskende psykedeliske farveharmonier og teksturens strukturelle diversitet. Netop sidstnævnte er med årene kommet til at kendetegne Dérys maleri.

Konstantin Déry, Abgeerntetes Maisfeld, olie på lærred, 110 x 115 cm. 2023


Welcome to Slowdown viser en helt særlig sanselighed og anden virkelighed igennem bl.a. skildringen af den naturlige ukultiverede vækst og forfaldets dynamiske og smukke abstrakte form, som i f.eks. værket Felswatt Im Sonnenlicht. Konstantin Dérys naturmotiver inviterer gennem udtryk og titel publikum til en rolig betragtning af en oplevet og betrådt natur gengivet med kunstnerens hukommelse, blik og hånd.

Konstantin Déry er født i Budapest i 1979 og bor og lever i dag i Berlin, Tyskland. Han er uddannet fra Hochschule für Grafik und Buchkunst i Leipzig (1998-2005).

Kunstneren vil selv være til stede ved åbningen.
Udstillingen kan opleves i galleriet frem til og med lørdag den 2. december, 2023. 

Vi glæder os til at se jer i galleriet. Welcome to Slowdown!
Galleri Oxholm

Earlier Event: September 15
AUTUMN TIME
Later Event: December 9
THE ANNUAL CHRISTMAS SHOW