Back to All Events

Georg Küttinger // Landscapes: remixed


GEORG KÜTTINGER

LANDSCAPES: REMIXED

Galleri Oxholm

31. maj – 9. juni 2019

Georg Küttinger, Tremola, lambda-print, Diasec, 150 x 100 cm. Ed. 2 of 5. 2017.

Georg Küttinger, Tremola, lambda-print, Diasec, 150 x 100 cm. Ed. 2 of 5. 2017.


Galleri Oxholm er stolte over at kunne invitere til den første soloudstilling på dansk grund med den tyske kunstner, Georg Küttinger.

Küttingers fotografiske landskaber er smukke og imponerende panoramaer. De fremstår som et udsøgt og bevidst, kunstnerisk arbejde med udviskningen af grænserne mellem oplevet og skabt, mellem maleri og fotografi.

De udstillede værker er fotograferet på rejser, kunstneren har været på igennem årene og er således udover at være blotte fotografier også en slags nedfældede, visuelle øjeblikke, memoirs, fra disse ture.

De indfangede kyststrækninger, landområder, imponerende brusende vandfald, vejens bugtende skæringer igennem bjergmassivet til den rå bjergvæg er dog langt fra fastfrosne og statiske. Stående overfor Georg Küttingers værker gøres beskueren opmærksom på kunstnerens registrerende, fysisk blik og tilstedeværelse og den anvendte, specielle multieksponerings teknik, der bidrager til dynamik og rytme i det fotografiske udtryk.

Landscapes: remixed viser 13 spektakulære fotografiske værker fra perioden 2010 - 2018. Hvert at de udstillede værker besidder og orkestrerer en særegen smuk rytme og sprog. Naturens storladne elementer. Der ligger en forståelse og afkodning af den kunstneriske agenda i gentagelsen – i det at betragte noget igen og igen og hver gang på en ny måde og alligevel på samme vis. De omhyggelige arbejder præsenterer metaforisk og faktuelt en oplevelse af at være tilstede på et givent tidspunkt ligesom hvert værk synliggør en indre power afstedkommet af naturen selv, men også en skabt power afstedkommet af kunstnerens arbejde med sammenstillingerne, hvor langskabet til tider er reduceret til lange, udstrakte farvede linier på billedfladen. Küttingers opmærksomhed på den gentagende og stedsspecifikke linie og de konkrete visuelle spor, den fotografiske bearbejdning, opleves som en meningsgivende orkestreret forvrængning af perspektivet.


Georg Küttinger er født i München, Tyskland i 1972, hvor han også lever og arbejder i dag. Han er uddannet fra Technische universität i München, afdeling for fotografi og har siden afgangen fra skolen iopnået anerkendelse for sit fotografiske virke via udstillinger på en række respekterede gallerier og museer i Belgien, Italien, Tyskland, Schweiz og nu også i Danmark på Galleri Oxholm.

Kom og vær med til at fejre åbningen af denne helt specielle solo udstilling med os fredag den 31. maj 2019 kl. 18.00 – 20.00.

Vi glæder os til at se jer.

Galleri Oxholm

Later Event: June 15
SUMMER AT OXHOLM